Når hoppens råmælk er gift for Føllet.
Neonatal Isoerythrolyse (NI)
Onsdag den. 5 juni 2013 kom Airoja CRE med et længe ventet hoppeføl. Hun var gået 12 dage over tid og det var dejligt at der stod et rask og dejligt føl i boksen. Alt så fint ud og det var en lille smart hoppedulle der var kommet til verden. Skønt.. Glæden var stor..
Torsdag var hun frisk og fræk og i fuld vigør og fredag da jeg kom hjem fra arbejde virkede hun en smule mat, dog ikke mere end at så snart vi nærmede os folden var hun oppe og frisk og klar..
Lørdag var en varm dag og hun sov meget, ikke noget ud over hvad man forventer sådan en dag,, Søndag tog vi til fødselsdag og lukkede dem ud inden vi kørte.. Alt virkede helt normalt.
Søndag eftermiddag kom vi hjem igen og der stod Nianor og hang, hun virkede dvask og fulgte ikke rigtig med Airo. Noget var galt.. alle ind og undersøge hvad der kunne være problemet, Hun virkede lidt våd bagi og tanken var om hun måske havde fået lidt tidligt diarre? Fik taget hendes temperatur og hun havde 39,6. Hun havde svært ved at koordinere og skridtede kun. Ringende til min egen dyrlæge som anbefalede mig noget mod diarre og lige se siden lidt an.. Men hun søgte ikke at patte ordentligt og det hele virkede bare forkert. Jeg ringende på Højgård som umiddelbart mente det samme som min egen dyrlæge, men noget var galt,, jeg meddelte dyrlægen på Højgård at vi læssede NU og kom derud.. så måtte han kigge på hende når vi kom derud..
Da vi ankom til højgård kiggede han på hende, tog en blodprøve, gav hende noget væske og indlagde hende.. han kunne godt se at noget var galt,, men spørgsmålet var hvad?
Mandag formiddag ringede de så fra Højgård igen.. Min bange anelse var god nok.. Den var HELT gal. Nianor havde det de på fagsprog kalder Neonetal isoerytholyse (NI) Det er når hoppen og hingstens blod er uforeneligt og hoppen danner antistoffer i mælken mod føllets røde blodlegemer. Dette sker i det første råmælk og antistofferne vil nedbryde føllets røde blodlegemer og slå det ihjel. Dette er også kendt indenfor mennesker og særligt indenfor katte.
Jeg havde 2 valg.
1: Gøre ingenting, så ville føllet dø, og her anbefalede de så at jeg aflivede den i stedet for at lade den dø af sig selv.
2: Sætte en behandling i gang der både var dyr og hvor de ikke kunne give mig nogen garantier for om den ville overleve.
Men jeg skulle tage en beslutning NU da hendes tilstand blev dårligere og dårligere time for time. Vi snakkede kort omkring hvordan forløbet ville være, det var vigtigt for mig at hun kunne blive sammen med sin mor, at hun ikke skulle ”ligge på et bord” og at hun ville blive 100 % uden mén hvis hun klarede den. Det garanterede de mig, dog med det lille men. At der i år var 3 tilfælde før hende.. og ingen af dem havde klaret den. Så det var noget af en gyser jeg gik ind til, dog mente de at hendes ods var gode da hun var stærkere end de andre havde været og ikke mindst var ældre.. Så behandlingen gik i gang..
Mandag fik hun nyt blod, og plasma. Hendes blod % var på 9. Den skal være på minimum 30! Hun var dvask og træt og spiste ikke ordentligt.. Hun var helt blottet for energi. Efter hun havde fået blod kom hun dog på benene og var noget mere på. Begyndte at søge mere målrettet efter patterne men blev hurtigt træt og opgav. Hun fik væske og var under overvågning.
Tirsdag var hendes tal steget til 22 og hun fik en omgang blod mere.. Nu var spørgsmålet om antistofferne ville nedbryde hende blodlegemer hurtigere end hun selv ville nå at danne nyt blod, Det tager 7 dage at lave røde blodlegemer. Så nu hvor hun var 6 dage ville hun snart selv begynde.. MEN hun var i mellemtiden løbet ind i en omgang diarre og frygten var om hun havde antistoffer nok til at modstå dette.. Beskeden var klar,, Er hun ikke i bedring i morgen så bør vi aflive.. Det blev en lang nat..
Onsdag formiddag kørte jeg derud igen.. og glæden var stor.. Hun var frisk, spiste selv og var i den grad kæk. De havde deres bøvl med hende den morgen for at give hende de sprøjter hun skulle have.. men hun var frisk.. jeg var glad,, Det var ikke over endnu.. men det var ikke lige der hun skulle aflives.
De næste dage går det langsomt men sikkert frem. Tallene stiger og falder lidt, og hun bliver mere og mere kæk. Der begynder at være alvorligt håb for at jeg rent faktisk kan få hende med hjem igen..
10 dage efter at hun blev indlagt kan jeg langt om længe for hende med hjem igen. Og glæden er stor.
Airjo har været en stjerne igennem alt dette og har virkelig været så flink. Dyrlægerne har kunne gøre alt og hun fik meget ros på højgård over at være en meget sød, nem og god hoppe.
Nianor er nu frisk og frejdig og har taget det hele i ”stiv hov”. Hun har ingen mén og vil ikke få nogen. Og det er ikke til at mærke på hende at hun fra hun var 4 dage gammel og 10 dage frem blev stukket i mange gange om dagen. Hun er kærlig, sød og hengiven og tror på at mennesker vil hende det godt.. og ikke mindst i live.
”Fakta boks”
Føl vil typisk blive syge indenfor 5-36 timer efter fødsel.
Blege slimhinder der senere blive gule.
Føllene virker nedtrykte, svage og sløve og nogle udvikler feber.
Det antages at der er mange flere føl end der vides der dør af NI. De fleste vælger ikke at få obduceret deres føl når de dør tidligt og mange anser bare føllet for svagt. Vælger de samme hingst igen vil det med stor sandsynlighed opstå igen og man kan stå uvidende overfor hvorfor denne hoppe kun får føl der dør. Det er oftes nr 2 føl i samme kombination der får antistofferne. Og man kan derfor godt få det første føl uden komplikationer. Vælger man en anden hingst er sandsynligheden meget lille og mange opdager det derfor aldrig. Dette kan forebygges ved at få taget blodprøver på hopper og hingst og se om de er kompatible.
I ridehesten 07/13 er det en kort artikel omkring NI og der vil være en opfølgning i et senere nummer af ridehesten med en mere detaljeret beskrivelse.
Neonatal Isoerythrolyse (NI)
Onsdag den. 5 juni 2013 kom Airoja CRE med et længe ventet hoppeføl. Hun var gået 12 dage over tid og det var dejligt at der stod et rask og dejligt føl i boksen. Alt så fint ud og det var en lille smart hoppedulle der var kommet til verden. Skønt.. Glæden var stor..
Torsdag var hun frisk og fræk og i fuld vigør og fredag da jeg kom hjem fra arbejde virkede hun en smule mat, dog ikke mere end at så snart vi nærmede os folden var hun oppe og frisk og klar..
Lørdag var en varm dag og hun sov meget, ikke noget ud over hvad man forventer sådan en dag,, Søndag tog vi til fødselsdag og lukkede dem ud inden vi kørte.. Alt virkede helt normalt.
Søndag eftermiddag kom vi hjem igen og der stod Nianor og hang, hun virkede dvask og fulgte ikke rigtig med Airo. Noget var galt.. alle ind og undersøge hvad der kunne være problemet, Hun virkede lidt våd bagi og tanken var om hun måske havde fået lidt tidligt diarre? Fik taget hendes temperatur og hun havde 39,6. Hun havde svært ved at koordinere og skridtede kun. Ringende til min egen dyrlæge som anbefalede mig noget mod diarre og lige se siden lidt an.. Men hun søgte ikke at patte ordentligt og det hele virkede bare forkert. Jeg ringende på Højgård som umiddelbart mente det samme som min egen dyrlæge, men noget var galt,, jeg meddelte dyrlægen på Højgård at vi læssede NU og kom derud.. så måtte han kigge på hende når vi kom derud..
Da vi ankom til højgård kiggede han på hende, tog en blodprøve, gav hende noget væske og indlagde hende.. han kunne godt se at noget var galt,, men spørgsmålet var hvad?
Mandag formiddag ringede de så fra Højgård igen.. Min bange anelse var god nok.. Den var HELT gal. Nianor havde det de på fagsprog kalder Neonetal isoerytholyse (NI) Det er når hoppen og hingstens blod er uforeneligt og hoppen danner antistoffer i mælken mod føllets røde blodlegemer. Dette sker i det første råmælk og antistofferne vil nedbryde føllets røde blodlegemer og slå det ihjel. Dette er også kendt indenfor mennesker og særligt indenfor katte.
Jeg havde 2 valg.
1: Gøre ingenting, så ville føllet dø, og her anbefalede de så at jeg aflivede den i stedet for at lade den dø af sig selv.
2: Sætte en behandling i gang der både var dyr og hvor de ikke kunne give mig nogen garantier for om den ville overleve.
Men jeg skulle tage en beslutning NU da hendes tilstand blev dårligere og dårligere time for time. Vi snakkede kort omkring hvordan forløbet ville være, det var vigtigt for mig at hun kunne blive sammen med sin mor, at hun ikke skulle ”ligge på et bord” og at hun ville blive 100 % uden mén hvis hun klarede den. Det garanterede de mig, dog med det lille men. At der i år var 3 tilfælde før hende.. og ingen af dem havde klaret den. Så det var noget af en gyser jeg gik ind til, dog mente de at hendes ods var gode da hun var stærkere end de andre havde været og ikke mindst var ældre.. Så behandlingen gik i gang..
Mandag fik hun nyt blod, og plasma. Hendes blod % var på 9. Den skal være på minimum 30! Hun var dvask og træt og spiste ikke ordentligt.. Hun var helt blottet for energi. Efter hun havde fået blod kom hun dog på benene og var noget mere på. Begyndte at søge mere målrettet efter patterne men blev hurtigt træt og opgav. Hun fik væske og var under overvågning.
Tirsdag var hendes tal steget til 22 og hun fik en omgang blod mere.. Nu var spørgsmålet om antistofferne ville nedbryde hende blodlegemer hurtigere end hun selv ville nå at danne nyt blod, Det tager 7 dage at lave røde blodlegemer. Så nu hvor hun var 6 dage ville hun snart selv begynde.. MEN hun var i mellemtiden løbet ind i en omgang diarre og frygten var om hun havde antistoffer nok til at modstå dette.. Beskeden var klar,, Er hun ikke i bedring i morgen så bør vi aflive.. Det blev en lang nat..
Onsdag formiddag kørte jeg derud igen.. og glæden var stor.. Hun var frisk, spiste selv og var i den grad kæk. De havde deres bøvl med hende den morgen for at give hende de sprøjter hun skulle have.. men hun var frisk.. jeg var glad,, Det var ikke over endnu.. men det var ikke lige der hun skulle aflives.
De næste dage går det langsomt men sikkert frem. Tallene stiger og falder lidt, og hun bliver mere og mere kæk. Der begynder at være alvorligt håb for at jeg rent faktisk kan få hende med hjem igen..
10 dage efter at hun blev indlagt kan jeg langt om længe for hende med hjem igen. Og glæden er stor.
Airjo har været en stjerne igennem alt dette og har virkelig været så flink. Dyrlægerne har kunne gøre alt og hun fik meget ros på højgård over at være en meget sød, nem og god hoppe.
Nianor er nu frisk og frejdig og har taget det hele i ”stiv hov”. Hun har ingen mén og vil ikke få nogen. Og det er ikke til at mærke på hende at hun fra hun var 4 dage gammel og 10 dage frem blev stukket i mange gange om dagen. Hun er kærlig, sød og hengiven og tror på at mennesker vil hende det godt.. og ikke mindst i live.
”Fakta boks”
Føl vil typisk blive syge indenfor 5-36 timer efter fødsel.
Blege slimhinder der senere blive gule.
Føllene virker nedtrykte, svage og sløve og nogle udvikler feber.
Det antages at der er mange flere føl end der vides der dør af NI. De fleste vælger ikke at få obduceret deres føl når de dør tidligt og mange anser bare føllet for svagt. Vælger de samme hingst igen vil det med stor sandsynlighed opstå igen og man kan stå uvidende overfor hvorfor denne hoppe kun får føl der dør. Det er oftes nr 2 føl i samme kombination der får antistofferne. Og man kan derfor godt få det første føl uden komplikationer. Vælger man en anden hingst er sandsynligheden meget lille og mange opdager det derfor aldrig. Dette kan forebygges ved at få taget blodprøver på hopper og hingst og se om de er kompatible.
I ridehesten 07/13 er det en kort artikel omkring NI og der vil være en opfølgning i et senere nummer af ridehesten med en mere detaljeret beskrivelse.