Tofi er blevet far til 14 afkom. Og selvom det slutter her for ham, Så regner jeg stadig med at der kommer 3 mere i 2021. Heldigvis har jeg mini Tofiér i fryseren. Tofi har i sidste uge lavet noget ved hans raske bagben.  Han kom på smertestillede i en uge i håbet om at vi kunne se en forbedring. Men desværre ikke.. Og hans skade på højre bagben gør at han ikke kan kompencere nogen steder hen.  desværre er der meget begrænset bedring. Så af respekt for ham slutter vi her. Han skal ikke gå i smerter længere end aller højest nødvendigt. Og han skal ikke gå uden muligheden for at kompencerer. 
Tak for dansen min ven. Du har i sandhed lært mig noget andet om at have hingst med overskud, stolthed og blærerøvsgen. Jeg kommer til at savne dig usigeligt meget. og der bliver meget meget tomt i stalden nu.. 

Og hvorfor så det ;) Jo Zumba som jo ellers har været super kører hesten er flyttet ud på Højmegård, hvor hun for alvor skal til at være Silles ridepony.  Og så mangler jeg jo min super stabile- jeg vader lige op altid-og stå helt stille kørerhest.  Og Melian som jo sagtens kunne bruges som fravænnings kammarat er flyttet hjemmefra ud i den store verden sammen med Siff. Det efterlod mig med en stald med 2 hopper med hver deres føl.. og Tofi ;) Så mangler der altså noget.. jeg søgte på nettet.. og den første jeg så, var Amado.. 2 års. Så ud til at være super cool i hovedet. Ren PRE med Lopez som far,, Og Lopez er jo en hest som jeg jo holder rigtigt meget af og har fulgt fra han kom i hans mors mave til DK.  Så når nu man skal ud og købe en legeonkel/kørerhest/måske kommende ridehest.. Så kan man jo lige så godt købe noget man RIGTIGT godt kan lide.. Så han kom med mig hjem. 
I dag er han så kommet på fold med tøserne.. og det syntes han altså lidt er noget mærkeligt noget.. Han er jo vandt til at gå med mor og lille søster og være en tæt del af familien.. Men dullerne her siger SKRID.. vi kender ikke dig,, og du skal holde dig på afstand!! Sådan lige de første par dage.. mon så ikke drengene for lov at komme og hilse på og han så også får sig nogle venner.. Tofi er anderledes cool.. Hey du... skal vi knalde.. hmmm.. nej det kan man vidst ikke !!! Er du en trussel ?? Nej det er du vidst ikke.. Jamen så står du bare her ved siden af mig i boksen.. Så passer vi lidt på hinanden.. ;) ;) 

Udover Amado, er Sascha også kommet til. Abril lignede en der gik og småkedede sig lidt.. og når man nu er en dame med lidt år på bagen så er det sundt at lave lidt.. Og det var Sascha lige pigen til.. Så nu påbegynder Abril igen at gå til ridning og hun ligner en der syntes det er skønt at hun bliver nusset og pusset og redet på.. Jeg er jo selv startet lidt op på Elenna og det her med nye rideheste krævede så også nye sadler.. Så sadelmagere blev hidkaldt og en masse sadler blev prøvet på..  og nu glæder jeg mig som et lille barn til de kommer hjem igen.  Så skal jeg for første gang i mange mange år prøve at ride på en spansk.. i en sadel med en smal tajle.. Det er jeg sikker på at mine hofter vil sætte pris på ;)  
Det er fuldstændig som at starte forfra med at ride.. jeg havde helt glemt hvordan det var kun at ride unghest.. og det her med at knapperne ikke bare er installeret hvor de plejer at være er helt mærkeligt.. udover det så bære min krop ret meget præg af at det er meget længe siden at jeg har redet fast.. Så Elenna og jeg kravler stille og roligt derudaf.. For de kloge siger at man skal kravle før man kan gå... Så det gør vi... kravle kravle kravle.. <3

Så blev det mandag.. Efter en lang, men overraskende god weekend. Jeg var jo noget bekymret for hvordan, det ville være at være derude.. Både fordi jeg manglende Maxen <3. Og fordi vi var blevet flyttet helt ned i den anden ende.. Heldigvis fik vi adgang til en PR boks, så vi havde et sted at gå hen og et sted at stille alle vores ting. Og det var bare lækkert.. Torsdag gik jo med at klargøre og  komme derud. og det forløb MEGET stille og roligt.. Hoppedullerne flyttede ind også var det der de boede.. Vi var havnet nede blandt de blide kæmper og de er jo en publikums magnet af rang. Så der kom flere folk forbi end først forventet. 
Fredag formiddag var vi til bedømmelse og det blev til 23 point og begge var videre til skuest bedste. Melian skulle ind fredag eftermiddag. og gik med rene 9 taller i type. Mønstring bar lidt præg af at det var hendes første gang på skue. Så hun havnede som en af de sidste. 
Lørdag formiddag kom vi til at der var ærespræmier til os begge. Noget der ikke plejer at være, så det var en meget glædelig nyhed.  Lørdagen formiddag havde vi lavet lidt fælles morgenmad, for alle dem der lige havde lyst.. og vi nåede da at blive nogle og 20 stykker. Det er absolut ikke sidste gang vi gør det. Det var enormt hyggeligt.  Ellers  gik lørdagen med slangegang, Skuest bedste hoppe m føl. Her var der rene 9 taller i type og rene 9 taller i fremvisning.. og vi fik så lidt lavere point i gangater. 888999. Jeg ved faktisk ikke hvor vi havnede i den konkurrence.. Og det var i virkeligheden ligegyldigt.. For både Elenna og Eomér havde gjort det over alt forventning. 
Søndag havde vi ærespræmie og skuest bedste føl.. og det er så lige her at man tørt må konstaterer at ens form bare ikke er god nok.. Vi skal løbe 2 omgange i ringen. Og da jeg nåede 1,5 var luften brugt op.. Så jeg kunne så skridte den sidste halve omgang.. nærmest ved at dø.. Men sjovt.. Det var det.. ;) 
Søndag eftermiddag gik med pakke sammen og kører hjem. Det er lige søndag at man er glad for at have heste der 99  % af gangene går lige op.. og der hvor man håber på at man ikke rammer dagen med den 1 % hvor de ingenting vil. ;) De gik heldigvis lige op.. også kunne vi bruge lidt tid og overskud på at give andre en hjælpende hånd, og et vedholdende skub. ;) 
Tusind tak til dem der kom forbi og til  jer der kom til morgenmad. Jeg glæder mig allerede til næste år. Og glæder mig til at skulle være med til at planlægge et år hvor vi giver den fuld gas.. ;) 25 års jubilæum i foreningen.. Det skal fejres.. 
​

Livet med vores skønne heste bringer jo oftes de gode ting. De sjove timer, fede rideture, nye dejlige føl og glæden når en hest finder sin nye ejer.. 
Også er der de gange i livet hvor vi virkelig bliver mindet om hvor stor betydning vores heste har.. Det er det her en af. Min soulmate skal herfra.  Mit hjerte gør så ondt og min hjerne kan ikke finde frem til hvordan jeg skal komme om på den anden siden. 
Maxen har været min tro følgesvend siden han var 8 måneder men jeg vidste fra jeg så ham første gang at han var min. Jeg havde fået tilsendt video af ham og så ham der ved siden af sin mor. Han var 3 uger gammel og hverken fugl eller fisk. Min gamle far og jeg tog til spanien ned til Christina for at se ham dernede. 
Han lå på sin mark, sammen med sin mor i sommervarmen. Og da vi kom gående løftede han dovent hovedet og kiggede på mig. Og allerede der vidste jeg det. Han var min. Vi tilhørte hinanden. Christina viste mig flere forskellige heste men det var ikke så svært. Mit hjerte havde allerede valgt. 

Han kom hjem og vores rejse sammen startede.. Han var min første hingst og jeg elskede hvert øjeblik jeg arbejde med ham. Han var en dreng med så meget personlighed. Man var aldrig i tvivl om hvad han mente om tingende og hans evne til at kommunikere er sjælden. 

Maxen har altid været mit spejl. Mit humør, og særligt hvis jeg stressede sås direkte i ham. Som en god veninde sagde. Vis mig din Maxen og jeg skal fortælle dig hvordan du har det. Han havde en særlig gave til at kigge på mig og så vidste jeg godt at det var på tide at træffe nogle valg, få lidt ro på, eller noget helt 3. Hvem skal nu hjælpe mig på vej ? 

Under tilridningen var alt super nemt og han blev min ridemakker, særligt ture var hans særlige gave.. Han elskede at være på tur, og hvad enten det var 2 dage eller 2 måneder siden han var blevet redet sidst så var han altid god for en god ridetur. Maxen gik aldrig sidst. Forrest i flokken og fremad i verden. At stå stille har aldrig været hans foretrukne stil. 
Maxen er blevet far til 14 føl, og har lige fået  sit 15 føl i år. Heldigvis har jeg lidt frostsæd liggende til mig selv. Således at jeg altid kan lave mig en efterfølger. Men det er jo kun det man kan.. En efterfølger.. ikke en Maxen. 

 Maxen har været min tro følgesvend, hvad enten det har været skuer, shows eller en skør ide til foto shoot så har han altid ydet sit bedste.. også når det var ting han ikke elskede højt. 

Sidste efterår fik han et spark på hasen. Det blev behandlet, desværre uden det helt store held. Røngtenbillederne viste at ledet havde taget skade. Han fik vinteren over i håbet om at han bare kunne gå på folden og være lejeonkel og mit spejl. Men efterhånden som frosten kom blev han mere og mere ked af det. Vi afventede foråret og håbede at han så kunne få en god sommer. Men humøret for ham blev ikke bedre og fra at være min overskuds hest. Er han blevet mere og mere ked af det . Og min Prins skal ikke være ked af det. Han skal være glad og smuk. Jeg havde det helt fint med at han ikke længere blev ridehest så længe han var glad og kunne gå og være smuk, men at se ham mere og mere fortvivlet og stresset gjorde udslaget og beslutningen blev taget. 

Det har været den sværeste beslutning i mit liv. Og jeg ved at jeg kommer til at savne ham hver dag. Jeg kan slet ikke finde ud af hvordan jeg så skal se på mit hestehold. Tanken om en sommer med skuer, shows og åben stald uden min prins ved min side er nærmest ubærlig. og tanken om at jeg har redet min sidste tur på ham, og mærket hans mule mod min kind gør det svært at stå op hver dag. Derfor har jeg en bøn til jer. I dag den 24 maj er min sidste dag med ham. Den dag drager han over regnbuebroen. Jeg vil gerne bede jer om IKKE at spørge ind til ham. Ikke spørge mig hvordan jeg har det og i det hele taget bare lade som om at han stadig er her. <3 Jeg har det så svært ved at skulle undvære ham at jeg, hvis jeg skal have bare lidt af min hverdag til at hænge sammen, har brug for ikke at blive mindet om at han ikke er her. Maxen skal aldrig glemmes.. Men jeg har brug for at være alene med min sorg. Ellers er det hele helt uoverskueligt..
Så skriv endelig, enten her eller på facebook, jeg ved godt han fylder meget for mange. Men når i møder mig så please bare lad som ingenting. <3 Jeg skal nok snakke med dem om det jeg har brug for.. Men jeg ved at jeg vil græde hver gang han bliver bragt op den næste tid.. Og mit hjerte har brug for lidt grædepause hvis jeg ikke skal gå helt i stykker. Håber på jeres forståelse