Tofi er blevet far til 14 afkom. Og selvom det slutter her for ham, Så regner jeg stadig med at der kommer 3 mere i 2021. Heldigvis har jeg mini Tofiér i fryseren. Tofi har i sidste uge lavet noget ved hans raske bagben.  Han kom på smertestillede i en uge i håbet om at vi kunne se en forbedring. Men desværre ikke.. Og hans skade på højre bagben gør at han ikke kan kompencere nogen steder hen.  desværre er der meget begrænset bedring. Så af respekt for ham slutter vi her. Han skal ikke gå i smerter længere end aller højest nødvendigt. Og han skal ikke gå uden muligheden for at kompencerer. 
Tak for dansen min ven. Du har i sandhed lært mig noget andet om at have hingst med overskud, stolthed og blærerøvsgen. Jeg kommer til at savne dig usigeligt meget. og der bliver meget meget tomt i stalden nu.. 

2018 har på mange måder været et skelsættende år for mig. Året startede ud med at jeg jo privat blev mor for anden gang. Det er jo en begivenhed der altid sætter ens tid på prøve.  Samtidig med at denne fantastiske dreng kom ind i min verden, vidste jeg at det var på tide at sige farvel til min anden store kærlighed. Og for at være helt ærlig var tanken om at jeg var nødt til at tage denne beslutningen  næsten alt overdøvende. Der var ikke meget mere overskud end at være gravid og lykkelig.. og samtidig i dyb dyb sorg. Milas kom til verden den 18/3-18. Og satte, som børn jo gør verden på den anden ende.. <3 
Elenna kom med et fantastisk brunt hingsteføl den 11/4 som nærmest kom på bestilling. Det er en fornøjelse at være avler når man får lov til at sælge velovervejde, langtidsplanlagte føl til en  køber der virkelig får sig et ønskeføl. ;) Samtidig gav det en rigtigt dejlig følelse at se og opleve Eomer.. Som viste sig at være et af de mest cool, søde og velgående føl jeg længe har oplevet. Min tanke om at beholde Elenna  var helt rigtig og mit skønne fugleskræmsel har vist sig at være en super mor. Så jeg glæder mig allerede nu til hendes føl i 2019. 
​Abril kom jo hjem igen og havde et Maxen føl i Maven. Et føl jeg har glædet mig rigtigt meget til. Abril ligger jo lidt uden for det avlsmål jeg gerne ville have fremadrettet.. Men da muligheden for at få hende hjem igen bød sig var det bare at springe på.. også selvom hun er lille.. og jo ikke avler helt så stort som jeg gerne ville op i.. Til gengæld så har hun så mange andre kvaliteter der opvejer hendes manglende højde..  Abril kom med et skimmelt hingsteføl i den 18 Maj. Det første hingsteføl fra de 2. og der er kun 1 ting at sige om Sirion. Han er sin fars søn!! Som i seriøst... Sin fars søn. ;) Han er mega sjov,, alting skal duttes, rodes i, smages på, trædes på og undersøges. Og han minder mig på mange måder om Max.. Også for meget.. og det er den eneste grund til at han er til salg.. Det er en arv han ikke kan bærer endnu.. Så jeg håber der kommer en der ikke kan leve uden ham. ;)  ;) 
Den 24 Maj stod min verden stille.. og en epoke i mit liv sluttede.. Min elskede Maxen skulle herfra og jeg var ved hans side til han var draget over regnbuebroen.  Om mit hjerte nogensinde samles helt igen ved jeg ikke.. Jeg syntes stadig der mangler nogle alvorlige brikker og jeg savner ham hver dag. Han har lært mig mere end nogen anden. Både som rytter og særligt som menneske.  
En stor del af året bar præg af at savne ham. Jeg frygtede dyrskuet.. Fordi jeg skulle være afsted uden ham.. Men det gik faktisk ret ok. Elenna har virkelig været en kammerat og hun gør det nemt at være i hestelivet uden at føle at man erstatter Max. For hun er alt andet end Maxen.. Hun er i sandhed sin egen.. Hun er så nem, blid og sød, og hun gør alt hvad hun kan for at gøre det rigtige.. Uden på nogen måder at være kedelig. Og det at skifte hest gjorde at jeg var nødt til at tage min krop og kropsbevidsthed op til overvejelse.. Maxen har på mange måder været overbærende og hjulpet min ødelagte krop. Men han har helt ærligt også gjort mig doven.. Han bar mig, uanset hvor skæv, ødelagt og i udu jeg var.. og det at komme op på Elenna der jo i sin egen manglende erfaring og balance afspejler mig, uden filter.  Det gav et smerteligt billede på hvor meget kroniske smerter, operation og 2 børn gjorde ved min krops kontrol.. Så jeg startede tidligt med mine nytårsforsætter... Jeg skal have bedre styr på min krop.. Så jeg er opstartet et forløb hos sædespecialist Eva Tirstrup. Og puha... det er hårdt arbejde... Det er fedt.. men jeg er virkelig kommet på arbejde.. Da jeg var barn og ung red jeg altid uden sadel..  Og det hjalp mig til lagt op i voksenårende til at have en god balance og fornemmelse for heste.. Efterhånden som kroppen gik i udu søgte jeg mere og mere tryghed i sadel og bøjler.. og jeg er nu tilbage til at fornemme hvordan det nu er når en hest rent faktisk bevæger sig.. Det er en helt fantastisk oplevelse at komme tilbage til basic.. og jeg glæder mig til at se hvor det bringer mig hen.. Jeg må sige at Elenna gør det godt.. Hun er jo kun et ung pige,, der syntes der er noget mærkeligt noget at jeg afprøver alt muligt.. ;) 
Tofi musen er her stadig og har haft en afslappende sommer.. Han har bare gået og hygget og venter kun 2 føl til sommer.. Nemlig mine 2. Så jeg håber der kommer nogle hopper udefra i 2019.. Ellers bliver det et kedeligt år for ham.. For jeg planlægger lidt at Elenna og Abril ikke skal ifoles til sommer. Jeg vil jo så gerne have 2 føl så de har hinanden.. Men jeg vil også rigtigt gerne kunne bruge Elenna til ridehest for at se hvor det bærer hen af.. Det er jo lidt væsentligt om hun skal være min kommende ridehest.. Eller om jeg skal finde noget andet at ride på. 
"Kom-Bar-Do" som jo i virkeligheden hedder Amado kom til gården i September. Og han er bare en rar dreng.. Han gør stort set altid hvad han bliver bedt om.. og hvis han ikke gør det i første omgang.. så forsøger han at gøre det, han tror, du beder ham om. Han er virkelig en rar rar dreng..  Om han skal blive vil tiden vise.. Jeg tror, han bliver for rar for mig,, Der er langt fra at have redet hingst altid til at ride super super rar vallak.. Men så er jeg sikkert på at der er en anden der får verdens bedste hest. Det må tiden vise. 

Året 2019 byder på et år der kommer til at stå i PRE hestens tegn.. Foreningen har 25 års jubilæum og det gør at der er rigtigt mange ting vi skal afsted til.. og jeg må sige at jeg glæder mig som et lille barn..  Den kommer til at stå på skuer i hele landet, DAMOCHA i august og salgsdag allerede i marst. Jeg glæder mig,,, jeg glæder mig,, Jeg glæder mig.. og håber at se alle jer derude..
​Godt Nytår til jer alle 

Der er sket så meget her den sidste tid at jeg slet ikke har nået at opdaterer siden. Først og fremmest vil jeg bede jer byde velkommen til Amado. En 2 års meget meget sød PRE vallak som nu skal bo her hos mig. Han er købt ind for at blive fravænnings kammarat til føllene og kørehest.. Ikke som i køre foran- vogn hest.. Men som i køre i transporteren når de andre skal ud i det store liv. 

Og hvorfor så det ;) Jo Zumba som jo ellers har været super kører hesten er flyttet ud på Højmegård, hvor hun for alvor skal til at være Silles ridepony.  Og så mangler jeg jo min super stabile- jeg vader lige op altid-og stå helt stille kørerhest.  Og Melian som jo sagtens kunne bruges som fravænnings kammarat er flyttet hjemmefra ud i den store verden sammen med Siff. Det efterlod mig med en stald med 2 hopper med hver deres føl.. og Tofi ;) Så mangler der altså noget.. jeg søgte på nettet.. og den første jeg så, var Amado.. 2 års. Så ud til at være super cool i hovedet. Ren PRE med Lopez som far,, Og Lopez er jo en hest som jeg jo holder rigtigt meget af og har fulgt fra han kom i hans mors mave til DK.  Så når nu man skal ud og købe en legeonkel/kørerhest/måske kommende ridehest.. Så kan man jo lige så godt købe noget man RIGTIGT godt kan lide.. Så han kom med mig hjem. 
I dag er han så kommet på fold med tøserne.. og det syntes han altså lidt er noget mærkeligt noget.. Han er jo vandt til at gå med mor og lille søster og være en tæt del af familien.. Men dullerne her siger SKRID.. vi kender ikke dig,, og du skal holde dig på afstand!! Sådan lige de første par dage.. mon så ikke drengene for lov at komme og hilse på og han så også får sig nogle venner.. Tofi er anderledes cool.. Hey du... skal vi knalde.. hmmm.. nej det kan man vidst ikke !!! Er du en trussel ?? Nej det er du vidst ikke.. Jamen så står du bare her ved siden af mig i boksen.. Så passer vi lidt på hinanden.. ;) ;) 

Udover Amado, er Sascha også kommet til. Abril lignede en der gik og småkedede sig lidt.. og når man nu er en dame med lidt år på bagen så er det sundt at lave lidt.. Og det var Sascha lige pigen til.. Så nu påbegynder Abril igen at gå til ridning og hun ligner en der syntes det er skønt at hun bliver nusset og pusset og redet på.. Jeg er jo selv startet lidt op på Elenna og det her med nye rideheste krævede så også nye sadler.. Så sadelmagere blev hidkaldt og en masse sadler blev prøvet på..  og nu glæder jeg mig som et lille barn til de kommer hjem igen.  Så skal jeg for første gang i mange mange år prøve at ride på en spansk.. i en sadel med en smal tajle.. Det er jeg sikker på at mine hofter vil sætte pris på ;)  
Det er fuldstændig som at starte forfra med at ride.. jeg havde helt glemt hvordan det var kun at ride unghest.. og det her med at knapperne ikke bare er installeret hvor de plejer at være er helt mærkeligt.. udover det så bære min krop ret meget præg af at det er meget længe siden at jeg har redet fast.. Så Elenna og jeg kravler stille og roligt derudaf.. For de kloge siger at man skal kravle før man kan gå... Så det gør vi... kravle kravle kravle.. <3

Så blev dette års avlsgodkendelse overstået og begge piger gik fint igennem. ;) Fredag morgen kl. 8 var det igang med at lige få vasket haler og ordnet heste igen. Natten havde budt på et stk. møg sur Thor.. Så den havde stået på lyn og torden.. regn regn og mere regn.. og storm.. Og de havde jo stået på døgn som de plejer. Så vi måtte lige pudse af igen.. også var vi klar til at kører kl 11. Elenna og Eomer i transporteren.. og Melian og Zumba i traileren. Melian er jo ikke så vild med at stå selv, og det var vigtigt at hun fik en god tur og ikke stod og stressede.. så Zumba var med på tur. Det er Zumba zum jo en stjerne til.. 
Vi landende på Hovmarken og fik dem indstalleret.. og der var helt ro på. Så dejligt.. De andre heste begyndte at ankomme og dagen gik i gang.. Jeg må sige, at jeg elsker racens alsidighed og forskelligheder og der var heste fra alt fra 152 cm. til 172 cm. Fra brede barokke modeller til mere ædle dressur modeller. 

Vi var på sidst på dagen og der var jeg så småt begyndt at blive lidt bekymret. Der er et par ting på "kåringssedlen" der er direkte diskvalificerende. En af dem er hvis højde/længde udregnet ikke ligger indefor et index på mellem 95 og 105. Man tager højde og ganger med 100 og dividere dette tal med længden. Jeg syntes jo, at når jeg kigger på Elenna så er hun LANG.. Og selvom jeg har målt dem hjemmefra så kunne jeg godt se at dyrlægen og jeg ikke helt målte det samme sted.. Først var det Melians tur.. Hun syntes det var lidt svært at stå i ridehuset selv.  Og da der skal måles rigtig mange mål. Så er det vigtigt at de står stille ! Så Zumba blev hentet ind for at sprede lidt ZEN ;) og det gjorde hun som kun Zumba kan. Melian blev målt til 165 cm høj og 170 cm lang. Hvilket giver et index på 97. og fik 8 i type og 777 i gangarter på en 1-9 skala. Så det var helt udemærket. Jeg var meget tilfreds. 
Også blev det Elenna´s tur.  Elenna er jo Elenna Så hun blev plantet i ridehuset med Eomer.. og så kunne dyrlægen ellers gå amok med hendes målestok og hendes 26 forskellige mål. Alt fra højde længe, til hovdelængde, mellemrum mellem øjne, piber, længde af lår osv.  Elenna var 165 cm høj.. (ca 3 cm lavere end jeg måler hende til herhjemme) og 171 cm lang ! Det giver et propotionalt index på 96,4 så det var helt ubegrundet at jeg var blevet nervøs..  MEN.. man ved jo aldrig.. ;) Elenna er jo stadig sådan lidt sjov at se på.. og jeg var lidt spændt på hvad hun ville få i type.. Men hun fik sørme et 7 tal. og fik 767 i gangarter. Hvilket var rigtigt fint. Jeg var super tilfreds.. Det er jo noget af et sats når den har føl ved siden og føl i maven.. Bliver den ikke avlsgodkendt.. Så kan føllet ikke få PRE papirer før den ER avlsgodkendt.. og man har godt nok 2 forsøg.. MEN.. jeg vil sige at det giver lidt ekstra spænding.. Særligt fordi de har skærpet tingende og hvor de tidligere var søde til at give en cm mere hvis det kræves, (særligt ved de unge) så syntes jeg de var lidt stive i det i år. Selvfølgelig skal de skrive det de ser.. Men lige presis i højde så har jeg det jo sådan lidt ... hmmmmm.... De fleste spanske vokser jo lige et par cm mere fra de er 3 til 5. Så syntes jo godt man kunne være lidt gavmild.. Men.. ret skal jo være ret. 
Derefter gik vi til fælles middag og det var super hyggeligt at få snakket med lidt nye PRE folk. Og så var det ved at være køre hjem tid. og her elsker jeg mine heste.. 1-2-3 så stod alle 4 i bilen og vi var klar til at kører hjem. Det var dog med let skjult ærgelse at vi kørte hjem. Det kunne ha været så sjovt og hyggeligt at være fortsat med DAMOCHA resten af weekenden. Men sådan skulle det ikke være. 
Det var nogle trætte musser der kom på marken kl. 22,30. Men det havde været en super god dag.  Og vi glæder os til næste år.. Hvor vi ikke skal til kåring.. Men forhåbentligt til alle skuer i DK. Og forhåbentligt til det største DAMOCHA i mange år. ;) 

Så blev det mandag.. Efter en lang, men overraskende god weekend. Jeg var jo noget bekymret for hvordan, det ville være at være derude.. Både fordi jeg manglende Maxen <3. Og fordi vi var blevet flyttet helt ned i den anden ende.. Heldigvis fik vi adgang til en PR boks, så vi havde et sted at gå hen og et sted at stille alle vores ting. Og det var bare lækkert.. Torsdag gik jo med at klargøre og  komme derud. og det forløb MEGET stille og roligt.. Hoppedullerne flyttede ind også var det der de boede.. Vi var havnet nede blandt de blide kæmper og de er jo en publikums magnet af rang. Så der kom flere folk forbi end først forventet. 
Fredag formiddag var vi til bedømmelse og det blev til 23 point og begge var videre til skuest bedste. Melian skulle ind fredag eftermiddag. og gik med rene 9 taller i type. Mønstring bar lidt præg af at det var hendes første gang på skue. Så hun havnede som en af de sidste. 
Lørdag formiddag kom vi til at der var ærespræmier til os begge. Noget der ikke plejer at være, så det var en meget glædelig nyhed.  Lørdagen formiddag havde vi lavet lidt fælles morgenmad, for alle dem der lige havde lyst.. og vi nåede da at blive nogle og 20 stykker. Det er absolut ikke sidste gang vi gør det. Det var enormt hyggeligt.  Ellers  gik lørdagen med slangegang, Skuest bedste hoppe m føl. Her var der rene 9 taller i type og rene 9 taller i fremvisning.. og vi fik så lidt lavere point i gangater. 888999. Jeg ved faktisk ikke hvor vi havnede i den konkurrence.. Og det var i virkeligheden ligegyldigt.. For både Elenna og Eomér havde gjort det over alt forventning. 
Søndag havde vi ærespræmie og skuest bedste føl.. og det er så lige her at man tørt må konstaterer at ens form bare ikke er god nok.. Vi skal løbe 2 omgange i ringen. Og da jeg nåede 1,5 var luften brugt op.. Så jeg kunne så skridte den sidste halve omgang.. nærmest ved at dø.. Men sjovt.. Det var det.. ;) 
Søndag eftermiddag gik med pakke sammen og kører hjem. Det er lige søndag at man er glad for at have heste der 99  % af gangene går lige op.. og der hvor man håber på at man ikke rammer dagen med den 1 % hvor de ingenting vil. ;) De gik heldigvis lige op.. også kunne vi bruge lidt tid og overskud på at give andre en hjælpende hånd, og et vedholdende skub. ;) 
Tusind tak til dem der kom forbi og til  jer der kom til morgenmad. Jeg glæder mig allerede til næste år. Og glæder mig til at skulle være med til at planlægge et år hvor vi giver den fuld gas.. ;) 25 års jubilæum i foreningen.. Det skal fejres.. 
​

Så er det lige om lidt at det er tid til at tage på skue igen. Og jeg kan godt mærke at det i år er sværere at finde lysten og motivationen end de det har været de andre år. Der har også været andre år hvor Maxen ikke har været med.. Men det virker usandsynligt tomt lige nu.  Gad vide hvornår det letter og følelsen af at det giver mening kommer igen ? 
Jeg er helt vildt i vildrede omkring, hvad jeg skal ride på for eftertiden. Jeg tror desværre at ligegyldigt hvilken hest jeg får vil den minde mig om Maxen. Og det bliver en svær arv at løfte. I virkelighende er jeg jo mest til hingste som rideheste.. Elsker deres drive og arbejdslyst.. Men syntes også at det kan blive svært at finde noget der kan løfte arven.. 
TJAAAA. ;( Nemt er det ikke.. Men mon ikke tingende falder på plads igen en dag. 

Lige nu er det føllene der holder modet oppe.. De er så søde, sjove og glade at man kun kan smile.. I nat kom det sidste Tofi Føl udefra. Og man må sige at han har hørt efter i år. Ønsket i nordjylland hos Stutteri Babieca var 2 hopper.. 2 hopper det blev. Ønsket hos mig var et hingsteføl der bibeholdt farven. 1 styk hingsteføl leveret i lysebrun. ;) Og så kom det sidste ønske føl i nat, på en stor DV hoppe.. Ønsket var et hingsteføl.. og sørme så.. Et styk hingsteføl leveret.. Det eneste der mangler er en stor fin blis i panden på hingsteføllet fra i nat.. Hoppen har det smukkeste 2 farvede blis og det havde jeg ønsket at føllet også fik.. ;) Men næ nej.. Det kunne kun blive til at par lyse hår på næseryggen. Men sød og fin det er han. 

Kom endelig forbi derude.. Vi gemmer os nede i de nye træstalde bagved Shirene. Glæder mig til at snakke og hygge med en mase dejlige mennesker. <3

Livet med vores skønne heste bringer jo oftes de gode ting. De sjove timer, fede rideture, nye dejlige føl og glæden når en hest finder sin nye ejer.. 
Også er der de gange i livet hvor vi virkelig bliver mindet om hvor stor betydning vores heste har.. Det er det her en af. Min soulmate skal herfra.  Mit hjerte gør så ondt og min hjerne kan ikke finde frem til hvordan jeg skal komme om på den anden siden. 
Maxen har været min tro følgesvend siden han var 8 måneder men jeg vidste fra jeg så ham første gang at han var min. Jeg havde fået tilsendt video af ham og så ham der ved siden af sin mor. Han var 3 uger gammel og hverken fugl eller fisk. Min gamle far og jeg tog til spanien ned til Christina for at se ham dernede. 
Han lå på sin mark, sammen med sin mor i sommervarmen. Og da vi kom gående løftede han dovent hovedet og kiggede på mig. Og allerede der vidste jeg det. Han var min. Vi tilhørte hinanden. Christina viste mig flere forskellige heste men det var ikke så svært. Mit hjerte havde allerede valgt. 

Han kom hjem og vores rejse sammen startede.. Han var min første hingst og jeg elskede hvert øjeblik jeg arbejde med ham. Han var en dreng med så meget personlighed. Man var aldrig i tvivl om hvad han mente om tingende og hans evne til at kommunikere er sjælden. 

Maxen har altid været mit spejl. Mit humør, og særligt hvis jeg stressede sås direkte i ham. Som en god veninde sagde. Vis mig din Maxen og jeg skal fortælle dig hvordan du har det. Han havde en særlig gave til at kigge på mig og så vidste jeg godt at det var på tide at træffe nogle valg, få lidt ro på, eller noget helt 3. Hvem skal nu hjælpe mig på vej ? 

Under tilridningen var alt super nemt og han blev min ridemakker, særligt ture var hans særlige gave.. Han elskede at være på tur, og hvad enten det var 2 dage eller 2 måneder siden han var blevet redet sidst så var han altid god for en god ridetur. Maxen gik aldrig sidst. Forrest i flokken og fremad i verden. At stå stille har aldrig været hans foretrukne stil. 
Maxen er blevet far til 14 føl, og har lige fået  sit 15 føl i år. Heldigvis har jeg lidt frostsæd liggende til mig selv. Således at jeg altid kan lave mig en efterfølger. Men det er jo kun det man kan.. En efterfølger.. ikke en Maxen. 

 Maxen har været min tro følgesvend, hvad enten det har været skuer, shows eller en skør ide til foto shoot så har han altid ydet sit bedste.. også når det var ting han ikke elskede højt. 

Sidste efterår fik han et spark på hasen. Det blev behandlet, desværre uden det helt store held. Røngtenbillederne viste at ledet havde taget skade. Han fik vinteren over i håbet om at han bare kunne gå på folden og være lejeonkel og mit spejl. Men efterhånden som frosten kom blev han mere og mere ked af det. Vi afventede foråret og håbede at han så kunne få en god sommer. Men humøret for ham blev ikke bedre og fra at være min overskuds hest. Er han blevet mere og mere ked af det . Og min Prins skal ikke være ked af det. Han skal være glad og smuk. Jeg havde det helt fint med at han ikke længere blev ridehest så længe han var glad og kunne gå og være smuk, men at se ham mere og mere fortvivlet og stresset gjorde udslaget og beslutningen blev taget. 

Det har været den sværeste beslutning i mit liv. Og jeg ved at jeg kommer til at savne ham hver dag. Jeg kan slet ikke finde ud af hvordan jeg så skal se på mit hestehold. Tanken om en sommer med skuer, shows og åben stald uden min prins ved min side er nærmest ubærlig. og tanken om at jeg har redet min sidste tur på ham, og mærket hans mule mod min kind gør det svært at stå op hver dag. Derfor har jeg en bøn til jer. I dag den 24 maj er min sidste dag med ham. Den dag drager han over regnbuebroen. Jeg vil gerne bede jer om IKKE at spørge ind til ham. Ikke spørge mig hvordan jeg har det og i det hele taget bare lade som om at han stadig er her. <3 Jeg har det så svært ved at skulle undvære ham at jeg, hvis jeg skal have bare lidt af min hverdag til at hænge sammen, har brug for ikke at blive mindet om at han ikke er her. Maxen skal aldrig glemmes.. Men jeg har brug for at være alene med min sorg. Ellers er det hele helt uoverskueligt..
Så skriv endelig, enten her eller på facebook, jeg ved godt han fylder meget for mange. Men når i møder mig så please bare lad som ingenting. <3 Jeg skal nok snakke med dem om det jeg har brug for.. Men jeg ved at jeg vil græde hver gang han bliver bragt op den næste tid.. Og mit hjerte har brug for lidt grædepause hvis jeg ikke skal gå helt i stykker. Håber på jeres forståelse 

Se nu er året jo langtfra slut endnu.. Men det er så længe siden at jeg har skrevet lidt her på bloggen. Og det er er såmænd ikke fordi der ikke er sket noget.. Jeg har helt simpelt bare været træt med træt på.. Så det er blevet til korte updates på Facebook i stedet. (hvor jeg håber i følger med) og langt færre billeder end vi plejer.. ;) Efter sidste skriv som jo var efter dyrskuet var vi på Brahetrolleborg med Maxen. En enkelt hyggelig dag som jo er til at overskue.. Sidst i Juli havde vi Åben stald helt som vi plejer med nye ansigter og hygge.. og her faldt beslutningen så også omkring Alondra. Jeg har længe håbet at kunne finde det helt rigtige sted til hende og det blev en realitet.. <3 
Lige kort efter Brahetrolleborg meldte en usigelig træthed sig også. og energien forsvandt fuldstændig. Så det var med blandende følelser at DAMOCHA i år blev aflyst. Jeg havde nemlig som altid glædet mig helt vildt til at se alle PRE folkene igen og bruge en dejlig weekend med dem.. men var også så træt, kvalmene og helt uden luft at tanken om selv at skulle have heste med nærmest  uoverskuelig.. Så i forhold til selve weekenden var jeg mega ærgelig.. men i forhold til mig selv var jeg glad for ikke at skulle afsted. 

Som den opmærksomme læser nok har luret så bliver 3 til 4 her i vores lille familie her til marts. Og det har påvirket stutteriet lidt i år da energien jo har været ret lav. Så jeg priser mig lykkelig for at min søde hestepige Siff besluttede sig for at hun ikke kunne leve uden Melian. og at hun blev stående her hos mig. For det gør at jeg har fået uvurderlig hjælp og at stalden ikke føles helt tom.. For virkeligheden er at jeg selv kun har 3 heste tilbage. ;) Maxen, som jo er min evige soulmate. Tofi, som er min stolthed og Elenna,, mit fugleskræmsel som bare er så uendelig sød,,, også har vi jo stadig ponyen.. Men den er jo lidt en deler og jo ikke helt min.. så det at Melian stadig står her gør at der knap føles så tomt. Til april kommer der det første og eneste føl her i år. Efter Elenna og Tofi og behøver jeg at sige at jeg glæder mig som et lille barn. Og der er jeg jo på barsel så der bliver rig mulighed for at nyde både Baby og føllebølle.. 

Jeg er lidt på udgik efter en super hoppe til kommende avlshoppe men har god tid.. Jeg håber på at jeg måske finder en omkring april som så skal fole lidt senere på året så Elennas følle har en at lege med. Ellers må jeg se om jeg kan finde en der har en hope og føl gående jeg evt må låne.  Så den ikke skal gå alene. ;) Lige nu håber jeg på rigtigt meget sne så vi kan få taget nogle gode vinter billeder,, de er nemlig en mangelvare til 2018 kalender.. Så det må der gerne komme nu nu nu ;) 

Nu kommer der lige et af de andelrdes indlæg. Der ellers ikke plejer at fylde så meget. Men disse tanker har fyldt rigtigt meget for mig de sidste mange dage så nu var det på tide at få dem på skrift. ;) 
Dyrskuerne er jo er herlig blanding af alle mulige mennesker der har valgt at have den race de har netop fordi de har en kæmpe kærlighed til dette..  Og det må jeg jo have en dyb respekt for. Jeg syntes jo at kærligheden til hesten, sporten og det det bringer med at have hest i hjertet er noget helt specielt.  MEN... Når det så er sagt så undre jeg mig.. 
Sådan 3 dage derude sætter rigtig mange ting grundigt i perspektiv. !
Jeg var på børnedyrskuet for at se ridning nu da Sille var dernede og måtte stå, undrende over ponyer der fast gik med næsen fra side til side i et såkaldt dressur program. Ponyen hvor der var så meget fat i strikkerne at munden stod åben programmet igennem.. utilpasset udstyr, og et usansynligt dårligt tilrettelagt program.  Og jeg må simpelthen undre mig.. For det er jo ikke børnene der er forkert på den her. ! Det er deres undervisere, de ridesteder de står og hele grundholdningen om at en hest bare "skal bukke nakken" uden at se det mindste på opstilling, virkemidler og det lære hestens grundlæggende anatomi og derigennem ridningen af den. Jeg forventer ikke at børn skal ride anatomisk korrekt. Men jeg forventede faktisk at vi i år 2017 var noget så meget længere med de unges grundridning.Således at en rolig og eftergivende hånd, var blevet hver mands viden og at man ikke havde mere fat i tøjlerne på hesten end balance og ridefærdigheder kan bære.  . Det er jo ikke fordi at oplysningerne ikke er tilgængelige..  

Det store dyrskue var i år jo uden hingste fra vores side.. og her var det en fornøjelse at se hvor velopdragne nogle af de andre var. Hvor stort arbejde der var lagt i at de var trænet i at være "på job" og hvor smukke og snorlige de stod.. også selvom det 5 ben kom ud en gang i mellem så var de top focuseret og havde helt styr på hvad de skulle. Og så var der den anden del.. Hingste på 5 ben der på ingen måder lyttede til deres ejer, som kun havde øje for hopperne og som sågar valgte at forsøge at springe på den der holdt den.. ! ikke mindre i 3 gange! Heldigvis skedte der ikke noget.. Men det var held og ikke forstand. Det er så farligt.. og det bliver så utrygt når de opføre sig sådan. og jeg må undre mig over at man ikke har noget mere grundopdragelse i sin hingst når man vælger at tage den med til sådan et skue. 

Igen i år var der skader derude.. Både de helt alvolige som kvien fredag morgen. til ryttere med spark i brystet, Ryttere der faldt af. Og det til trods for at jeg vil påstå at vi har et af de sikreste skuer i danmark. Vi har vores trækkerveje som vi bruger, og vi er så heldige at have en masse unge mennesker som står og spærre af så ikke der kommer folk blandt heste.. og det er simpelthen så stor en hjælp.. Så mange mange tak til jer. ;) Det kræver jo bare at folk respektere snoren.. ;) 

Mange af disse tanker fyldte så meget for mig derude at jeg helt glemte at nyde bare at være der.. og det er nok et af de hurtigste skuer jeg nogensinde har deltaget i.. Syntes simpelthen at tiden så stærkt derude at man kun lige var landet så skulle vi hjem igen. Så glder mig faktisk allerede til næste år igen. ;) Så må vi se hvem vi skal have med der.. Mon ikke det bliver et par hopper med føl.. For hold nu op hvor har Ainur hygget sig derude.. Det har været en fest ;) 

Nu tager vi lige en smut på brahetrolleborg og hygger. ;) Vi har lige meldt maxen til i dag ;) og sørme om vi ikke er kommet på plakaten dernede fra.