Nu som springhest/rytter

I mine unge dage har jeg jo altid været springrytter. Jeg elskede det og har i virkeligheden aldrig rigtigt haft roen og evne til at fordybe mig helt i dressuren. Men det har nu været det jeg har redet de sidste mange år. Noget af det var fordi jeg begyndte at finde det relevant at kunne arbejde mere i detaljer og fin pudse mere. Men i virkeligheden nok mest af alt fordi jeg havde et ben der ikke kunne holde til at springe og alene vinklen i et par springbøjler gjorde nas! 
Om det er det ene eller det andet der har fået mig tilbage i springsadlen ved jeg faktisk ikke.. men i guder det er sjovt..
Stine der bor hernede i min baghave har flere gange sagt at jeg jo bare kunne komme med Maxen og hoppe lidt, og da jeg endelig var opereret, benet nogenlunde i orden og hesten havde fået lidt grundform så var der jo kun en vej.. og det var ned til Stine. 
Dagen før tilbød Stine mig at jeg da lige kunne prøve at springe hendes gode "gamle" vallak. En stor sød Varmblod med viljen til at springe og noget mere teknik end jeg lige er vandt til.. så mig op på kæmpe hest. I og med at jeg jo i den grad ikke er i form måtte Caro jo springe noget under sit niveau. Tror han syntes jeg varen mærkelig fætter, Men han gjorde alt hvad han skulle og han forsøgte virkelig at passe på den den "handicap tumpe" der nu var landet på hans ryg. og han var meget meget dygtigt.. og også noget dygtigere end mig..
Så på et tidspunkt hvor vi rider mod en okser så beslutter jeg mig for at springe lige 10 sekunder før Caro mener det er en god plan.. og det er så lige omkring her at jeg så meget tørt må erkende at jeg er blevet 10 år ældre, 10 kg tungere og har 1 ben på den ene siden der så på ingen måder virker mere!!! 
Så mig ud af sadlen ud på halsen også kan man så hænge der, stakkels Caro mente ikke lige jeg hørte til ude på halsen men lignede også mest af alt en der tænkte "jeg må ikke tabe min rytter" Så han stoppede pænt op og stod stille så jeg kunne komme med på jorden.. problemet er bare at min fod ikke lige mener den skal slippe! så jeg må hoppe stille efter ham til Stine kommer os til undsætning og jeg kan få min fod ud af bøjlen. Det kunne ha været gået HELT galt. Hvor var jeg glad for lige der at det var en sød tænksom hest jeg havde valgt at genopleve min anden ungdom med igen. Og ikke et eller andet panik dyr! For så var jeg kommet alvorligt til skade.. Nå men op på Caro igen og springe lidt mere, og den hest er godt nok bare flink. Mange tak Stine for lån af super hest. ;) 


Dagen efter var det så Maxens tur. Og han var bare så dygtigt. Første gang han springe rigtige spring med rytter på. og første gang der rent faktisk er noget farve på. og han var bare så fin.. meget dygtigt lille Maximus.. Så nu skal jeg dælme tilbage til at være springrytter (om ikke andet så bare en gang i mellem) for det er altså bare sjovt.. Du kan pille rytterne ud af springet, men man kan aldrig helt piller springet ud af rytteren. ;) 

---