Nu skriver vi den 2 august og bedæknings sæsonen er nu slut. Det har været et interessant år hvor der nu er konstateret 4 hopper i fol efter Maxen og vi venter svar på de sidste 2. Så hvis vi er rigtigt heldige kommer der 6 Maxen føl til næste år. Det bliver interessant. Glæder mig meget til at se hvordan det kommer til at tage sig ud. I år blev også året hvor vi fik lavet noget frost af ham, Det er helt rart at have liggende.. og det giver en frihed i at hoppe ejere bare kan vælge det og ikke behøver en merudgift på selve springet.. + at han så kan gå ud over de 5 hopper som ellers er mit max med ham. Efterhånden som sidste års årgang begynder at tage form må jeg erkende at jeg er yderst tilfreds. Smukke Vilja har jeg lige i dag modtaget billeder af, Og hun er og bliver bare en skønhed, Hun er som 1 års 148 cm. og må siges at vokse rigtigt pænt. også selvom hun er lidt høj bagtil. .. Túrin er blevet 150 cm som 1 års og er en STOR dreng. Han kan dårligt følge med. Men han ser super godt ud.. Hvilket gør mig endnu mere ked af at jeg ikke kan bruge Maxen mere sammen med Airjo. Men jeg tror nu nok at jeg har fundet en værdig afløser.. Jeg stod jo for første gang i flere år pludselig på "hoppeejer" siden og skulle vælge en hingst. Noget jeg ikke har skænket en tanke de sidste par år for det var jo ligesom givet på forhånd eftersom at hopperne jo er valgt til Maxen.. Så det har været super svært.. Dette af flere grunde.. 1 så skulle Airjo og Nianor ikke ud på en kæmpe rejse for at komme til hingst, 2 så er der ikke så mange herhjemme endnu der tapper og 3. At finde den kombination der ville kunne gøre at afkommet blev bedre syntes jeg faktisk er lidt svært.. for hvor skal man sætte ind.. Jeg valgte at gå All in.. og valgte en stor og meget betydelig hingst i Festivo MR. Festivo er en STOR dreng på 173 cm. Der i alt er betydelig, udover det har han nogle resultater fra Sicab der ikke helt er til at komme udenom. og jeg syntes han både gangarts mæssigt og ekstriør mæssigt komplimentere Airjo rigtigt fint. Og så gør det ikke noget at få lidt størrelse på hvis det nu skal være en afløser til mig selv jeg skal bruge.. Det er SÅ svært.. For mit hjerte vil så gerne beholde Airjo.. men min fornuft (og pengepung) sætter mig i en situation hvor jeg nok i virkeligheden kraftigt bør overveje salg. Dog vil jeg have dette føl først, så heldigivis er det da ikke relevant før vinteren 2014. Men det kan også tage lang tid at finde det rigtige hjem til hende. Vil allerhelst have hende ud til en lille avler, med få heste hvor hun kan få det som blommen i et æg. Med de resultater hun har burde det jo ikke være svært at finde en avler der gerne vil starte godt ud.. men hmmm... ohhh... jeg bliver aldrig den store handler.. Jeg må se hvad tiden bringer.. Lige nu er hun drægtigt (jubiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiii) og hun skal blive her det næste lange stykke tid.. Så må resten komme som det kommer.. Det er et føl jeg også glæder mig meget til selvom det ikke er et maxen føl, og i mellemtiden nyder jeg sidste Max/Airjo kombi i søde søde Nianor. Hun er så sød. Narja har fået en kontaktform der begynder at kræve lidt opdragelse.. Hun kommer glad hen, stiller sig ved siden af en og venter lidt,,, hvorefter dullen så invitere til at blive kløet ved at sætte tænder i en! 2 gange i går valgte hun den løsning.. Det bliver man IKKE populær på her.. så vi skal lige ha lært hende en anden vej:) Men sød det er hun, Hun minder meget om Vilja i krop og sind. og er ikke sådan lige til at vælte.. Hun står fast og er ikke bange for noget eller nogen. Hun skal nok blive sin mor op af dage. Jeg glæder mig meget til Åben stald her på næste Søndag, Det bliver sjovt at se hvor mange der kommer og glæder mig til en hyggelig dag i heste selvskab. Håber da på at der kommer lige så mange som sidste år. (ellers kommer jeg til at skulle spise mange kager selv) og glæder mig til næste uge hvor mine dejlige veninder kommer ned og hjælper med at male stald... Det er da guld værd med sådan nogle dejlige piger.. alt i alt,, dejligt med dejligt på.
0 Comments
Leave a Reply. |
AuthorWrite something about yourself. No need to be fancy, just an overview. Archives
March 2020
Categories |